Pisse perfekt, min bare…

Jeg er SÅ træt af, at alting skal være så pisse perfekt hele tiden.

Det er blandt andet en af grundene til at jeg har holdt en lang, lang, lang pause fra min private Facebook - og nogle dage overvejer jeg faktisk også, om jeg skal droppe Instagram.

(Instagram, som jeg ellers ELSKER!? Hvad gik der galt?)

Jeg er TRÆT af at glo på helt perfekte og snorlige liv, på den perfekt hjemmestrikkede måde.
Jeg bliver sådan helt ind i knoglerne udmattet af at se de samme statusopdateringer, blot med forskellige afsendere.

Det værste er, at jeg selv falder håbløst i den samme gryde.
Det er svært at lade være med at forsøge at ligne andre. Eller rettere; det er enormt svært at finde sin egen røst og stil, når man står i en strøm af stemmer, der alle slås for ørenlyd...

Jeg tror faktisk ikke, at der er én eneste derude, som ikke ønsker at være unik og naturlig. Træffe selvstændige valg. Følge sine egne drømme.

Men jeg tror, at al den larm vi dagligt skal forsøge at skære os vej igennem, bliver en tung dyne, som forhindrer os i at se os selv helt klart.

Vi mennesker er en besynderlig blanding af et stort behov for at høre til, og på samme tid skille os ud.

Jeg er faktisk ikke engang specielt unik, at jeg skriver som jeg gør. Jeg er sikker på, at der er mange andre, der tænker præcis som jeg gør.
Vi vil gerne skille os ud og være unikke - men derfra er der alligevel langt til fx. at poste noget på sociale medier, som vil vække anstød, usikkerhed eller (allerværst!) vrede.

Så hellere sprælle lidt spagfærdigt med modighedsmusklerne og forsøge at være totalt unik, og alligevel - lidt - forsøge at ligne alle de andre.
Kæft, det er svært.
Det er svært for alle. Også for mig.
Og jeg bliver så træt - og træt af mig selv, over at jeg overhovedet gider...

Jeg længes.
Længes efter noget, som føles mere legende og knap så unisont.


Det er blandt andet én af grundende til, at jeg har skrevet "Du Kan Strikke";

Jeg har et kæmpestort behov for at fortælle børnene, at det IKKE behøver være hverken smukt eller perfekt.

Det skal være SJOVT!
Det skal være LEGENDE.
Det skal være en fantastisk SUCCES, når man oplever at man kan skabe noget med sine egne hænder.

Jeg vil gerne lære børnene, at 'perfekt' ikke nødvendigvis er målet.

Mit allerstørste ønske er, at de faktisk vil være ligeglade med, om der er nogen, der liker det, de strikker. Bare de selv bliver stolte over at værre pisse perfekte i deres egne øjne!