Det begynder at ligne en bog!

Jeg tror faktisk bare jeg sad og gloede fåret på skærmen.

"Jeg prøver lige noget", sagde Henriette, og så forsvandt hun ind i computeren og flik-flakkede rundt med tasterne og sin tegnepad.
"Kunne det ikke godt være forsiden?", spurgte hun lidt efter.

Og det var derfor jeg gloede. Med et fåret og helt forelsket udtryk i fjæset.
Én ting er at forestille sig, hvordan en bog skal se ud, når den bliver færdig.
Noget andet er at se det. Sådan for alvor!

For der var den jo. Lige præcis den forside, som jeg ikke engang vidste jeg elskede, men som bare er helt perfekt.

Det var et syret øjeblik. Et 'knib-mig-lige-i-armen'-øjeblik.
Der var min bog jo?

Det her, det bliver bare SÅ GODT!!!


Der har flydt med papir alle vegne i dag:

Prøver på lækkert papir, som måske/måske ikke skal vælges til tryk.
Håndtegnede ideer til ikoner.
Noter og lapper med ideer og forklaringer.
Og ikke mindst; hele strikkebogen lagt ud midt på gulvet - for at vi kunne danne os et overblik over helheden.

Jeg vinkede farvel til Henriette for lidt siden.
Nu har vi et overblik, og vi har en plan!

Nu er det hendes tur til at gøre det hun er allerbedst til; nemlig at sætte det hele dødlækkert og appetitligt op - i den rigtige rækkefølge.

Der er stadig et stykke vej at gå, før vi kan stå med en færdig bog i hånden.
Men - boy, oh boy! - hvor er vi 'knib-mig-lige-i-armen' - tæt på nu!