Det lange seje træk
For nogle år siden begyndte jeg på noget, jeg aldrig havde troet var muligt:
Jeg begyndte at løbe!
Det er der ikke noget særligt i, der er mange der løber - og vi er vist alle klar over, hvor vigtigt det er at holde sig i form (etc. etc. etc...)
Men da jeg først fik snøret løbeskoene, efter at have gjort ALT i årevis for at forsøge at undgå - så skete der noget næsten magisk:
Det gik op for mig, at jeg faktisk er go´til det!
Jeg er god til at løbe.
Ikke de der småture (dem er jeg virkelig elendig til!) - men de timelange, opslidende monster-ture.
De lange, seje træk, hvor man tror man skal dø de første 3 kilometer, men først efter en times løb finder ud af, at benene løber af sig selv, og vejrtrækningen igen bliver taktfast og rolig - og man på et tidspunkt finder ud af, at man har glemt at man løber, og kroppen arbejder helt af sig selv.
De lange! Seje! Træk!
Det vidste jeg ikke jeg kunne!
Ikke før jeg for et par år siden snørede løbeskoene og traskede modvilligt ud på mit livs første løbetur.
Hvis der er noget, jeg har haft brug for det sidste halve år - så har det været den bevidsthed:
[Jeg er god på de lange, seje træk. Jeg er god på de lange, seje træk. Jeg er god på de lange, seje træk... ]
Og nu er det længste sejeste træk endelig ved at nærme sig mållinjen:
Om ganske, ganske, ganske få dage lander der 500 strikkebøger her på matriklen.
Det er ikke et marathon at skrive en bog - men det føles altså næsten sådan - på det mentale plan.
Og mållinjen er lige dér i udkanten af synsfeltet.
Jeg ved faktisk kke hvad de professionelle løbetyper gør, når de afslutter et marathon?
Måske kaster de sig i græsset og stirrer lidt op i himlen og græder lidt af lettelse?
Det tror jeg de gør - det har jeg i hvert fald stor trang til!
Og så tror jeg måske også at de drikker lidt champagne?
Champagnen får jeg i hvert fald brug for - og den er du inviteret til at drikke sammen med mig.
Men først.. først skal mållinjen lige krydses!
"Du Kan Strikke" udkommer 16. august.
Det bliver verdens smukkeste bog - hvis jeg selv må sige det!
(Og det må jeg godt ;-) )