Hvor stikker du hen, når du stikker af?
For præcis én uge siden sad jeg og kiggede tomt ud af vinduet oppe på mit lille kontor på 2. sal.
Vejret var gråt. Jeg var grå.
Der var ikke mere tilbage i mig. Ikke en tøddel!
Jeg mærkede så tydeligt, hvordan energien helt bogstaveligt var sevet ud af mig, og havde efterladt en slasket og Trine-lignende ballon uden luft - lige midt på skrivebordet.
Der var jeg vist hverken til pynt eller gavn.
"Skal vi ikke bare stikke af?" skrev jeg til Fyrbøderen.
Jeg mente det egentlig mest som en skravlet overspringshandling.
Men øjeblikket efter lyste telefonen op med svar tilbage: "Hvis jeg pakker nu - så kan vi køre om en time?"
Så det gjorde vi.
Stak af.
Og nu - en uge senere sidder jeg præcis det samme sted igen. Og kigger ud af præcis det samme vindue ved præcis det samme skrivebord.
Fyldt med ny energi. Fyldt med nye ideer. Fyldt med alt dét, som jeg ikke kunne finde, da jeg sad her sidst.
Solen skinner derude, og vinterkulden har efterladt de fineste, sprødeste kridhvide spor på hustaget på den anden side af mit vindue. Der er smukt.
Jeg fandt min energi og min skabekraft igen et sted derude ved Vesterhavet, hvor jeg gemte mig i den forgangne uge. Den lå på bunden af adskillige kopper kaffe, og den hylede klagende om kap med mig og vestenvinden.
Den var flygtig - men jeg fandt den igen.
Jeg ved det. Sådan fungerer min kreative energi.
I bølger og hvirvler. Aldrig helt til at forudsige, men altid i bevægelse.
Jeg bliver nødt til at stikke af - bare engang imellem.
For at jeg kan finde hjem igen.
Det er når jeg får tingene på afstand, at jeg ser dem klarest.
Og når jeg har været væk en stund, så kommer jeg hjem med mod og glæde - og altid sprængfyldt med nye ideer!
Jeg ved godt, at du måske ikke er så heldig som jeg er - det er en særlig gave at kunne stikke af på den måde.
Det kan jeg også kun, fordi jeg kan arbejde alle steder, så længe jeg blot har en netforbindelse.
Men man behøver ikke stikke at til den anden side af landet for at det virker.
Det er nok, blot at stikke af for en stund - og der er gemmesteder nok at finde, selv for grå sjæle, der trænger til at blive tanket op.
Mine yndlingsgemmesteder er:
Biblioteket, hvor jeg kan gemme mig på gulvet blandt alle strikkebøgerne. Der er faktisk så mange bøger om håndværk, garn og gode ideer, at jeg kunne bygge et helt fort ud af dem. Jeg har altid lidt lyst til at prøve, men jeg har simpelthen ikke turde gøre det endnu...
I min bil, hvor jeg kan skrue så højt op for musikken, at det næsten føles som om jeg er den eneste i hele verden.
Bagerst på en café, jeg ikke kender. Så kan jeg gemme mig lidt for mig selv, og lade som om jeg drikker kaffe, mens jeg i virkeligheden sidder og digter hemmelige historier om de andre cafégæster.
Hvad er dine yndlingsgemmesteder?
Det er afstikkerne til de små, men nærende gemmesteder, der gør forskellen for mig. De flytter min energi fra grå til glad.
Og nu er jeg hjemme igen. Hjemme hos mig selv, og hjemme i mit flow igen.
Måske har du også brug for at stikke lidt af?
Så er du meget velkommen til at stikke af sammen med mig.
Jeg ved, at det virker!