Det farligste du nogensinde kan gøre!

Kan du huske dengang vi var børn, og vi kedede os? 
Kan du huske, hvad de voksne sagde til os? 

Jeg kan godt huske det. Jeg hadede, når de sagde det. For jeg vidste godt, at de havde ret. 
Husker du? 

De sagde: 

"Det er sundt at kede sig. Når du keder dig, så får du nye ideer til hvad du nu skal lave."

Ok.
Ret skal være ret - jeg er vokset op dengang i stenalderen, hvor børn fik svar på tiltale, og man ikke synes det var synd for dem, hvis de sad og hang lidt med skuffen af kedsomhed. 

Det er sundt at kede sig. Det sagde de dengang. 
Og nogle gange kan jeg også høre mig selv gentage det til mine egne (surmulende) børn. 

Jo. Det kan godt være at det er sundt at kede sig. 

Men det er faktisk også helt utroligt farligt! 

Lad mig spørge dig om noget: Hvornår har du sidst prøvet at kede dig? 
Prøv lige at tænke efter. 

Hvis ikke jeg gætter helt forkert, så er det en million år siden, ik? 
Hvorfor? 

Fordi vi ikke kan holde UD at kede os. 
Eller rettere; vi kan ikke holde UD at være i den stilhed, og det tomrum, som kedsomheden har med i baglommen. 

Et helt øjeblik, som måske kun varer 10 minutter, men som kan føles som et halvt liv. 

Hvor længe kan du sidde og kede dig, uden febrilsk at komme til at række ud efter telefonen? Måske kan lidt instagram bløde op for den ubehagelige følelse af at sidde dér og lave ingenting? 
Hvor lang tid kan du sidde i et venteværelse eller i en togkupé, inden du febrilsk begynder at kigge dig omkring efter noget læsestof, til at fjerne fokus fra alt det ingenting, du ellers blev nødt til at forholde dig til? 

Vi kan ikke holde det ud. Ikke ret længe ad gangen i hvert fald. 

Stilheden runger i ørene. Måske kan man høre uret, der tikker på væggen. Vi føler, at vi har glemt ét eller andet. Hånden hæver sig automatisk og rækker ud efter smartphonen. Måske bliver det pludselig for meget, så man springer op og får lyst til at ruske hårdt i ét eller andet. 

Og det er ikke bare en følelse du har - vi HAR nemlig glemt noget!
Vi har glemt, hvordan man keder sig!

Og hvis jeg må sige noget rigtig, rigtig provokerende til dig lige nu? 

Så gad jeg godt se dig gennemføre en hel uge uden at hverken læse avis, knaldromaner eller ugens reklamer,  drøne på facebook, have telefonen med på toilettet, lytte til podcasts, have tv'et kørende i køkkenet eller læse i sengen om aftenen. 


En hel uges forbud mod at bruge nogen former for medier! 

Kunne du det?

Du må gerne synes jeg er mega strid. 
Det er jeg også. Jeg er så strid, at jeg også selv synes jeg er strid!

"Jamen...", tænker du sikkert (I know, I do!)... "...jeg har brug for at holde mig opdateret på nyhederne!" 

Eller... "Jamen, jeg er en meget vigtig person, jeg kan ikke bare hoppe off grid i en hel uge!"

Eller... "Jamen, hvis ikke jeg læser den her bog, så bliver min chef/ægtefælle/bogklub/gud sure på mig."


Det er angsten for at kede sig, der taler lige nu!
Udsigten til en hel uges tavshed fra alle andres stemmer end din egen er vanvittigt skræmmende. 

For ved du hvad det betyder? 

Det betyder, at når al støjen er fjernet, så kan du pludselig høre den der lille stemme inde i dig selv. 
Og du kommer ikke til at kunne lide at høre, hvad den har at sige!
For den der lille stemme - det er den stemme, som fortæller dig, hvad du godt kunne tænke dig at lege, og som du har dårlig samvittighed over at du havde glemt!

Det er den lille stemme, som minder dig om alle de drømme du har haft, men som måske gemte sig på bunden af vasketøjskurven - eller ligger spærret inde et sted bagerst i dit netforbrug. 
Det er din lille kreative stemme, der begynder at blande sig med urets tikken - nu, hvor der endelig er stille nok til at du kan høre den. 

"Hvad skal vi lave?", siger den. "Lad os finde på noget i stedet for bare at sidde her!"

Og så er det, at det bliver helt utrolig farligt!

For hvis du er modig nok til at lytte, så begynder drømmene også at VÆLTE frem! 
Alle de der drømme, som man fortrænger i den larm, vi normalt befinder os i. Som man har haft alt for 'travlt' til at huske.
Det er drømme som du har haft engang. Det er helt nye drømme. Det er sjove drømme, skøre drømme, smukke drømme. Halvdelen er urealistiske og den anden halvdel er så urealistiske, at du kommer til at ryste på hovedet i skrækslagen begejstring over at det er DIG, der tør tænke sådan. 

"Det er sundt at kede sig". Det sagde de voksne dengang. 

Jeg siger det samme til dig nu: 

Det er sundt at kede sig! 
Men pas på, for det er freaking farligt, og du skal være klar over, hvad der følger med af galskab og skøre, kreative drømme!