I skovens dybe

I oktober 2023 pakkede jeg alt mit værktøj og et par kæmpestore bunker garn - og flyttede hele mit værksted langt ud i skoven.
Og fra den ene dag til den anden forvandlede min hverdag sig fra udsigt til kemi-fabrik og parkeringsplads, til regnvejrslyde og brusen i fyrretræerne. Lige ude foran min værkstedsdør bruser en livlig bæk, og ellers er her ikke andet end mig, garnet - og stilheden…

Det allerførste værk jeg lavede i min skovhytte blev dette, der indrammer hele den følelse af at lande i skoven ret godt:
Varm, tung, blød og mat. Som skovbunden i en nåleskov, hvor ens fodtrin føles bløde og tyste. Som en efterårsdag i regnvejr, hvor fuglene alligevel giver lidt lyd fra sig.

For det mest bemærkelsesværdige ved at flytte ud midt i skoven er faktisk ikke fraværet af lyd. Der er ikke særlig roligt i en skov, uanset hvor dyb den er. Skoven er altid fuld af lyde - naturens egen larm, som bare aldrig bliver anstrengende at lytte til.

‘I Skovens Dybe’ er blevet til… i skoven.
I stilheden. Og i en kærlig taknemmelighed over at lande midt i dén natur, som jeg føler, at både jeg selv og mine værker er så forbundet til!

Kraftigt uldgarn en rest ren uldgarn, som er tilovers fra tæppeproduktionen.

Farvet med regnvand, tålmodighed og gråbynke, der er indsamlet i Østjylland

Omviklet med garn, der også er plantefarvet med indigo

Monteret på et kobberrør, der ligesom alt andet også er genbrug.