Dine Hænder, Mit Hjerte
Dine Hænder, Mit Hjerte, no 59
Alle mine værker er skabt af mine egne to hænder - og et væld af de følelser, som mit hjerte rummer.
Jeg har kun disse to hænder, og jeg tænker ofte over hvor meget af mit arbejde, som mine hænder helt konkret rører ved.
Hvor meget tænker vi over, hvad vi rører ved? Hvor meget tænker vi over, hvilken betydning vores berøringer kan have? Hvad har du rørt ved i dag - i både bogstavelig og overført betydning?
Hvad har rørt dig?
Alle mine værker er blevet berørt utallige gange. Mine hænder er tilstede i hver eneste tråd.
Jeg vikler garnet af de store spoler og vinder det op i fed med store, bløde armbevægelser. Jeg vasker det og vikler det.
Jeg aer garnet, børster garnet, stryger det ud, filtrer trådene fra hinanden, retter det til, vikler, aer, berører, former.
Alt sammen med mine egne to små bløde hænder.
Der er kun de to hænder. Bare to. De kan kun nå dét, de når. De ved kun dét, de ved.
Jeg tænker ofte over, om man kan se det, når man kigger på mine værker? Jeg bilder mig ind, at jeg kan se det, når jeg nyder andre kunstneres arbejde - jeg kan næsten fornemme den omsorg, den tålmodighed og snilde, som deres hænder har rørt med.
Men værket her handler faktisk ikke om mine hænder.
De handler om et par andre hænder, som jeg kender. Et par hænder, der udretter mirakler hos de mennesker, de får lov til at røre ved:
Værket her er nemlig skabt til at hænge på den klinik min mand ejer, hvor han praktiserer kropsterapi, og dermed bruger SINE hænder til at skabe omsorg, tillid, tryghed og udvikling.
Det er hans hænder, jeg har tænkt på i dette værk. Og mit hjerte, som svulmer af enormt stor stolthed over dét, som hans hænder kan.
Mine hænder kan meget. Hans hænder kan noget helt andet magisk end mine.
Sikke en værdi, sådanne nogle helt almindelige hverdagsagtige hænder kan skabe, med alt det, de rører ved.
Jeg tænker meget over, hvor meget JEG får lov til at røre ved.
Mit ønske er altid at få lov til at røre noget inde i dig med det, som mine to små ydmyge hænder skaber - helt langsomt, helt hverdagsagtigt og helt nænsomt.
Det er mine hænder. Og mit hjerte.
Hvid, tynd uld - stammer fra Egetæppers fabrik i Gram, hvor det var en fejlproduktion. Hvis ikke jeg havde købt garnet var det endt på forbrændingen. Nu er det i stedet nærværende hér.
Farvet med gråbynke, som sidenhen er fordunklet i jern. Alt er iblødsat, farvet og vasket i regnvand.
Monteret på genanvendt kobberrør, som jeg har købt hos en lokal ophugger (som i øvrigt altid griner, når jeg kommer og køber mærkelige sager i hans butik ;-) Kobberrøret er skåret til og slebet i hånden.