Det er i øvrigt altid sådan en hyggelig lille dans, vi danser - mine værker og jeg.
Jeg nærmer mig altid navnet på mit værk fordybet idet.
Nogle værker navngiver næsten sig selv mellem mine hænder - mens andre, som blandt andet denne, kun langsomt lader mig lære dem at kende.
Jeg elsker processen med at finde navne til mine værker. For mig føles det som om, at hvert værk har sin egen lille fortælling, som navnet gerne må afspejle. Jeg elsker legen med ordene.